Overlevelsesstrategier fra barndommen – og hvorfor de stadig styrer dit liv

Har du nogensinde tænkt:

“Hvorfor har jeg så svært ved at sige nej?”

“Hvorfor tager jeg altid ansvar for alle andre?”

“Hvorfor bliver jeg ved med at presse mig selv, selv når jeg er udmattet?”

“Hvorfor bliver jeg så påvirket af kritik?”

Mange tror, at disse mønstre er en del af deres personlighed.

Men ofte er de noget helt andet.

De kan være overlevelsesstrategier – intelligente tilpasninger, som dit nervesystem udviklede for at hjælpe dig gennem en barndom, hvor dine behov ikke altid blev mødt.

Dit nervesystem gjorde det, der var nødvendigt

Som barn er vi fuldstændig afhængige af de voksne omkring os.

Vi kan ikke bare gå vores vej, hvis vi oplever utryghed eller manglende omsorg. Vi er nødt til at bevare tilknytningen til dem, vi er afhængige af.

Derfor finder kroppen og nervesystemet måder at tilpasse sig på.

Ikke fordi barnet vælger det.

Men fordi det er den mest hensigtsmæssige måde at skabe størst mulig tryghed i den situation, barnet befinder sig i.

Overlevelsesstrategier er derfor ikke tegn på svaghed.

De er tegn på, at kroppen har gjort sit bedste for at beskytte dig.

Når strategierne bliver en del af den, du tror, du er

Problemet opstår først, når de strategier, der var nødvendige i barndommen, fortsætter med at styre os som voksne.

Måske lærte du, at kærlighed skulle fortjenes.

Så bliver du den, der altid præsterer.

Måske lærte du, at der ikke var plads til dine følelser.

Så bliver du ekspert i at mærke alle andres – men ikke dine egne.

Måske lærte du, at konflikter var farlige.

Så bliver du den, der undgår uenighed for enhver pris.

Eller måske lærte du, at du kun var sikker, hvis du havde kontrol.

Så bliver det næsten umuligt at give slip.

Det, der engang beskyttede dig, kan senere begrænse dig.

De mest almindelige overlevelsesstrategier

Selvom vi alle er forskellige, ser man ofte nogle gennemgående mønstre.

People pleasing

Du bliver god til at mærke, hvad andre har brug for, men mister kontakten til dine egne behov. Det kan være svært at sige nej eller risikere, at nogen bliver utilfredse.

Perfektionisme

Du forsøger at undgå fejl, fordi fejl tidligere kunne føre til kritik, afvisning eller skam. Du føler måske aldrig, at det, du gør, er godt nok.

Overansvar

Du tager ansvar for andres følelser, stemninger og problemer. Det kan føles, som om det er dit ansvar, at alle omkring dig har det godt.

Kontrol

Planlægning og kontrol kan skabe en følelse af sikkerhed. Men når kontrollen bliver nødvendig for at føle ro, kan den også blive udmattende.

Tilbagetrækning

Nogle lærer at fylde så lidt som muligt. Ikke at bede om hjælp. Ikke at vise behov. Ikke at være til besvær.

Overpræstation

Du holder dig konstant i gang. Det kan være svært at hvile, fordi din værdi er blevet koblet sammen med det, du præsterer.

Ingen af disse strategier er forkerte.

De har haft en vigtig funktion.

Kroppen husker strategierne

Overlevelsesstrategier handler ikke kun om tanker.

De lever også i kroppen.

Måske spænder du automatisk skuldrene.

Måske holder du vejret, når nogen bliver utilfredse.

Måske mærker du uro, når du prøver at sætte en grænse.

Eller måske registrerer du slet ikke, at du er træt, før kroppen siger stop.

Det er ikke viljestyrke, der mangler.

Det er mønstre, som er blevet automatiske gennem mange år.

Når strategien bliver vigtigere end behovet

En af de største konsekvenser ved udviklingstraumer er, at vi kan miste kontakten til os selv.

Vi bliver så optagede af at være trygge, at vi holder op med at spørge:

Hvad har jeg egentlig brug for?

I stedet spørger vi ubevidst:

Hvordan undgår jeg konflikt?

Hvordan bliver andre tilfredse?

Hvordan gør jeg alting rigtigt?

Hvordan undgår jeg at blive afvist?

Det kan føre til et liv, hvor vi fungerer godt udadtil – men føler os tomme eller udmattede indeni.

Strategierne er ikke problemet

Mange ønsker at slippe deres people pleasing, perfektionisme eller behov for kontrol hurtigst muligt.

Men hvis vi begynder at bekæmpe strategierne, risikerer vi at bekæmpe den del af os selv, der engang sørgede for vores overlevelse.

I stedet kan vi møde dem med nysgerrighed.

Vi kan spørge:

Hvornår lærte jeg, at jeg havde brug for denne strategi?

Hvad forsøgte den at beskytte mig imod?

Har jeg stadig brug for den i dag?

Når vi forstår strategiens formål, bliver det lettere gradvist at finde nye og mere fleksible måder at være i verden på.

Heling handler om valgmuligheder

Målet er ikke at blive et menneske uden strategier.

Målet er at få flere valgmuligheder.

At kunne sige nej uden at blive overvældet af skyld.

At kunne bede om hjælp.

At kunne hvile uden at føle, at man burde gøre mere.

At kunne være uenig uden at frygte, at relationen går i stykker.

At kunne mærke sine egne behov – og tage dem alvorligt.

Det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Men hver gang du bliver opmærksom på et gammelt mønster og møder det med forståelse frem for selvkritik, tager du et skridt væk fra ren overlevelse og et skridt tættere på et liv med mere frihed.

For overlevelsesstrategier er ikke et udtryk for, hvem du er.

De er et udtryk for, hvad du har været nødt til at gøre.

Og det betyder også, at de kan forandre sig, når din krop og dit nervesystem langsomt oplever, at der er blevet mere trygt at være dig.

Traumeorienteret breathwork er en fantastisk til at slippe begrænsende overbevisninger, så du kan tiltrække sundere relationer og situationer.

Læs mere om traumeorienteret breathwork via linket herunder:

Læs mere