Hvorfor får man tankemylder?

Har du nogensinde oplevet, at tankerne kører i ring, selvom du egentlig bare ønsker ro?

Mange beskriver tankemylder som en strøm af bekymringer, analyser og forestillinger om alt det, der kan gå galt.

Det kan være svært at falde i søvn, svært at være til stede i nuet og svært at mærke, hvad man egentlig har brug for.

Men tankemylder handler sjældent om, at du tænker for meget.

Det handler ofte om, at dit nervesystem forsøger at beskytte dig.

Hjernen forsøger at skabe sikkerhed

Vores hjerne er skabt til at holde os i live. Når nervesystemet oplever fare eller utryghed – enten på grund af aktuelle belastninger eller tidligere svære oplevelser – bliver hjernen ekstra opmærksom.

Den begynder at lede efter mønstre, forudsige fremtidige problemer og analysere situationer igen og igen.

Fra et biologisk perspektiv giver det god mening. Hvis hjernen kan forudse en fare, tror den, at den kan beskytte dig.

Problemet er, at den samme mekanisme kan blive aktiv, selv når der ikke længere er en reel fare.

Et overbelastet nervesystem kan skabe tankemylder

Hvis dit nervesystem gennem længere tid har været belastet af stress eller svære livserfaringer, kan det have svært ved at finde tilbage til en tilstand af tryghed.

Det betyder, at kroppen fortsætter med at være på vagt, og hjernen bliver ved med at scanne omgivelserne efter det næste problem, der skal løses.

Tankemylder er derfor ofte et symptom på et nervesystem, der har svært ved at give slip på beredskabet.

Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.

Det betyder, at din krop forsøger at passe på dig – også selvom strategien ikke længere hjælper dig.

Hvorfor hjælper det ikke bare at tænke anderledes?

Mange forsøger at stoppe tankerne ved at sige til sig selv: “Jeg skal bare lade være med at tænke så meget.”

Men et nervesystem i alarm kan ikke tænke sig til ro.

Når kroppen føler sig utryg, vil hjernen fortsætte med at producere tanker, fordi den oplever, at dens vigtigste opgave er at beskytte dig.

Derfor er det ofte nødvendigt også at arbejde med kroppen.

Kroppen er vejen til mere ro

Når du hjælper kroppen med at opleve tryghed, sender du samtidig signaler til hjernen om, at den ikke længere behøver at være konstant på vagt.

Det kan blandt andet ske gennem traumeorienteret breathwork, andre former for kropsterapi, yin yoga, meditation, natur, nærvær eller andre kropslige metoder, der støtter reguleringen af nervesystemet.

Målet er ikke at fjerne alle tanker.

Målet er, at tankerne ikke længere styrer dit liv.

Når nervesystemet bliver mere reguleret, oplever mange, at tankerne bliver mindre insisterende. Der opstår pauser mellem dem, og det bliver lettere at mærke kroppen, følelserne og egne behov.

Tankemylder er ikke din identitet

Hvis du kæmper med tankemylder, er det let at tro, at du er et menneske, der “bare overtænker alting”.

Men tankemylder er ikke din personlighed.

Det er ofte et udtryk for, at dit nervesystem har været på overarbejde.

Og ligesom nervesystemet har lært at være i alarmberedskab, kan det også lære at finde mere ro.

Det kræver tålmodighed, tryghed og en forståelse for, at vejen til færre bekymringstanker ikke kun går gennem hovedet – men også gennem kroppen.

For når kroppen føler sig mere tryg, behøver hjernen ikke længere arbejde så hårdt for at beskytte dig.

Læs mere